Kom og Dans Hobro bygger Midgårdsormen
Den danseglade forening Kom og Dans Hobro holder til på gymnasiet i Hobro, hvor de nyder swing og rock'n'roll dans. Foreningen er 11 år gammel, har ca. 60 medlemmer og vokser støt med nye medlemmer.
Der findes 28 Kom og Dans-afdelinger i Danmark samt afdelinger i Norge og Sverige.
"Den 20. august kl. 19.00 holder vi en kom og vær med aften, hvor det er gratis at prøve. Alle voksne uanset alder og køn er velkomne til at komme på Hobro gymnasium og opleve vores dans og fællesskab," udtaler Rita Forster fra foreningen.
En gruppe fra foreningen har bygget en del af Midgårdsormen, som står ved rutebilstationen i Hobro. Indtægterne fra byggeriet går til et nyt lydanlæg til foreningen.