At besøge Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro og skønhed. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Skoven er smuk på alle årstider, med måske særligt i foråret, når anemoner lyser op under bøgens lysegrønne løv og igen, når efterårsfarverne flammer på skrænterne ned mod Danmarks smukkeste fjord. 

Uanset årstiden er naturoplevelsen altid intens på den smalle vej gennem skoven. Hotellet ligger midt i Østerskoven ved Hobro. Lige uden for døren giver et netværk af stier og vandreruter adgang til det skovdækkede bakkelandskab, og små kilder og bække viser vejen nedad til Mariager Fjord.

Terrænet domineres af de høje majestætiske bøgetræer, men stierne leder dig forbi gamle egekrat, vandløb og udsigtspunkter over Mariager Fjord. Skovkvæg græsser mellem de gamle egetræer. På mange måder ledes tankerne hen på landskabsmalerierne fra Danmarks Guldalder. Imponerende, dragende og sært beroligende.

Velsmagende mad, hyggelige omgivelser, en autentisk oplevelse og en stilfuld atmosfære. Alt dette kombinerer vi hos Restaurant Uafhængig i én og samme oplevelse. Vi byder hver dag gæster velkommen i vores smukke restaurant til mad i særklasse, lavet med de bedste råvarer og af kokke, der med en rivende passion for faget ligger sjæl og hjerte i alle serveringer.

Hotel-Amerika_værelse
Hotel Amerika_Restaurant Uafhængig