Hobros ældste hus danner ikke alene rammen om Hobro Museum og fortællingen om byen og området gennem tiderne. På museet kan man også se arkæologiske fund, ikke mindst dem, der er udgravet få kilometer derfra – ved ringborgen Fyrkat fra vikingetiden.

Med genstande, fotos, kort og tekster fortælles historien om egnens udvikling fra jægerstenalder til vikingetid, og om Hobros udvikling fra købstad med mange små erhverv til industrisamfund med flere større virksomheder.

Ud over Fyrkat-fundene rummer Hobro Museum også egnens historie – om udviklingen fra jægerstenalder til vikingetid, samt fortællingen om Hobros udvikling fra købstad med mange små erhverv til industrisamfund med flere større virksomheder.

Museet ligger i Hobros ældste hus, der er fra 1821. Oprindeligt blev huset opført i Adelgade som enkesæde for købmand Brændstrups mor, men i 1931 flyttede man hele bygningen til sin nuværende plads i Vestergade 21, hvor den siden har fungeret som museum.

Museet er i to etager, og i stueetagen er det byens historie, man kan opleve, mens fundene fra Fyrkat og andre forhistoriske emner findes på første sal. I underetagen er der en udstilling om Hobros fremvækst som købstad til begyndende industriby. Der er også plads til at fortælle historien om Hobros brand og tjenestepigen Ane Cathrine, der for at skjule et tyveri fra sin arbejdsgiver på Adelgade i Hobro satte ild på hans hus og derved kom til at brænde det meste af Hobro by af. Det var i 1813.

Den øverste etage på Hobro Museums er helliget forhistorien. Her finde man – ud over fundene fra Fyrkat – også en udstilling, der blandt andet kan fremvise Truehøjgaardstenen samt en del af den myreflittige amatørarkæolog Regnar Pedersens imponerende samling.