Præsentation
Jeg er byrådspolitiker i Mariagerfjord Kommune, jeg sidder i min tredje periode i byrådet og i denne og den forrige periode er jeg formand for Udvalg for Sundhed og Omsorg. Udvalget arbejder med alt indenfor ældre, handicappede og sundhed for borgere over 18 år. Det er jo et kæmpe område, og vi arbejder med kommunens største budget indenfor de stående udvalg. Vi sidder 7 politikere i det udvalg, og det arbejde finder jeg stor glæde i.
Hvad giver det at være lokalpolitiker?
Det giver mig først og fremmest en masse glæde, fordi noget af det, der motiverer mig allermest er at møde mennesker og at tale med mennesker. Det motiverer mig meget, at man kan flytte noget, og det synes jeg, vi gør i politik. Det er jo ikke noget hemmelighed, at det område vi arbejder med er under stor bevågenhed, og det kræver store prioriteringer. Det handler jo meget om økonomi – hvilken økonomiaftaler der laves mellem regeringen og kommunerne – men også hvordan vi laver budgettet i kommunen. Det er her, vi er blevet sat overfor nogle skarpe prioriteringer, men det er jo ikke kun i Mariagerfjord Kommune. Det gør man også i andre kommuner, men jeg synes, vi har formået at prioritere tingene fornuftigt, og vi er jo også blevet enige u udvalget om måden at gøre tingene på.
Udvalgsarbejdet – hvad giver det at blive enige?
Demokrati handler om samtale. Jeg har ofte sagt til mine kollegaer, at det ikke handler om at tage et billede med din telefon og poste det på Facebook for at vise, hvad du har gjort. Det er ikke politik. Politik er at deltage i mange møder og diskutere og respektere hinandens synspunkter. Jeg lytter til, hvad du siger, tager det med i mine egne tanker, og gennem samtalen forsøger vi at finde løsninger, der er til gavn for os alle. Jeg synes, vi har haft stor succes med det. Selvfølgelig er der også ting, jeg ikke er helt enig i, men det er en del af processen, når beslutninger skal træffes.
Valgår 2025
Vi har haft opstillingsmøde i Venstre Mariagerfjord, og de har valgt mig til igen at stille op til byrådet, og det er jeg rigtig glad for. Jeg synes, vi har et rigtig godt hold, hvor vi også har fået nogle yngre kræfter med. Jeg føler mig jo ung endnu, men der er så flere kommet yngre med.
Så vi står med et rigtig godt hold. Målet for mig er naturligvis at jeg bliver valgt ind i byrådet igen, men det helt store mål er naturligvis, at vi får Jesper Skov Mikkelsen som borgmester i Mariagerfjord Kommune og på den måde bevarer et blåt flertal.
Der er også en ny del på vej, og det er, at jeg har valgt at stille op til regionsrådet i Nordjylland. Det glæder jeg mig meget til. Der kommer til at ske en masse med lovgivningen i Danmark på sundhedsområdet de kommende år. Der skal bl.a. nedsættes nogle sundhedsråd med repræsentation fra både region og kommuner, og der vil jeg gerne ind og gøre en forskel.
Vi har et rigtig godt sygehus i Hobro, og der har vi nogle planer til, hvordan vi i kommunen gerne vil flytte og udbygge et sundhedshuset. Vi vil gerne kombinere nogle ting og på den måde tænke smartere. Jeg tror på, vi kan tænke smartere, når vi tænker sammen – Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland. Her tænker jeg, det vil være fint med en person, der kan tænke med begge kasketter på.
Så det er egentlig din erfaring fra de seneste tre perioder, du gerne vil bringe ind i regionsrådet?
Det er jo ingen hemmelighed, at når man har siddet med dette politikområde i 8 år, så får man nogle kompetencer og noget viden i værktøjskassen. Det vil være rigtig godt at have den værktøjskasse med, når man f.eks. skal tale på tværs af kommunegrænser og regionsgrænser.
Vores region skifter jo mod syd i Mariagerfjord Kommune og det kræver en del samarbejde. Jo mere du har i værktøjskassen, jo mere kan du spille med ind i samarbejdet.
Landsformand for Danske Vandværker
De fleste har et arbejdsliv, hvor de arbejder og så er de politikere ved siden af. Der er mit arbejdsliv skruet anderledes sammen. Jeg arbejder kun med politik og demokrati.
Jeg var så heldig, at jeg får 2½ år siden blev valgt som landsformand for Danske Vandværker.
Det startede med, at jeg kom i bestyrelsen i det lokale vandværk i Øster Hurup. Efter 4-5 år blev jeg valgt som formand, og siden blev jeg spurgt, om jeg ville ind og arbejde med vandværker i Region Nordjylland. Det lykkedes mig at få en plads der også, hvorefter jeg også blev valgt til landsbestyrelsen i Danske Vandværker og siden landsformand.
Det er en opgave, jeg udfylder med stor glæde. I 2025 taler vi jo meget om ”usikre tider”, og her er Danske Vandværker jo også kommet ind i forhold til både beredskab, i forhold til kritisk infrastruktur, men også i forhold til, at vi alle sammen gerne vil have rent drikkevand til de kommende generationer.
Hvad arbejder du med i Danske Vandværker lige nu?
Min rolle som landsformand er at tilse, at vi følger vores strategi. Vi vil gerne sørge for, at vores medlemmer i dag leverer det gode drikkevand til deres forbrugere og at vi sørger for rent drikkevand til de kommende generationer. Det er strategien.
Vi er brancheorganisationen for de forbrugerejede vandværker i Danmark.
At være forbrugerejet vandværk betyder, at du får vand fra et vandværk, hvor du hvert år har mulighed for at gå til en generalforsamling og sige din mening.
Vi leverer omkring 40-45% af al drikkevandet, der bliver leveret i Danmark. Vi har naturligvis en stor interesse i, at der hvor vi henter vores drikkevand i grundvandet – altså fra 50-100 meter under jorden – at man passer på det.
Det har været et langt, sejt træk. Jeg tror, det blev nævnt første gang i Folketingets åbning i 2012. I Helle Thorning-Schmidts åbningstale taler hun omkring, at nu skal vi gøre noget for at passe på drikkevandet. Vi skal have nogle lovgivninger omkring det her. Det kommer så nu.
Her den 1. oktober 2025 skal kommunerne jo påbyde, at der ikke må sprøjtes med erhvervsmæssige pesticider omkring drikkevandsboringer. Det er 13 år efter. Det fortæller lidt om, hvor lang tid det politiske spil tager.
Hvad er det, der gør, at du synes, det er interessant at være i spidsen for den her organisation?
Lige i forhold til Danske Vandværker er jeg meget optaget af, at vi skal levere noget, der er bedre, til den næste generation. Den anden ting, det er det her med følgeskab og fællesskab. Det at få folk til at arbejde sammen i følgeskab, være sammen omkring nogle fælles værdier, mål, strategier. Det synes jeg er fedt. Det er jo ikke mig, der sidder og laver strategierne. Det er jo noget, vi laver sammen i foreningen. Vi skal faktisk lave en ny strategi i 2026. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Når man diskuterer strategi, så kommer der mange bolde i spil, og så kan vi sammen sætte, hvad det er for en retning, vi skal. Det er jo en proces. Bare en lille proces er jo også en spændende proces. Fordi der er jo mange meninger og mange ting. Alle de meninger – det er jo det, som jeg startede med at sige – det her med demokrati. Jeg lytter, vi lytter på hinanden og så får vi det kogt sammen i en masse og siger, at det er faktisk det her, vi gerne vil. Det er det her, der tæller.
Men det her med at stå i front for noget og tale en sag, det finder jeg utrolig interessant.
Hvad er dit eget tag på god ledelse?
Det er følgeskab, og det er tillid. Tillid til at andre mennesker kan lave et ordentligt stykke arbejde, og samtidig være meget tydelig i, hvad man forventer. Det vigtigste af det hele er dog ordentlighed.
Når jeg taler ledelse i politik, så synes jeg også, det er vigtigt, at vi er ordentlige over for medarbejdere. Fortælle dem klart og tydeligt, hvor vi skal hen, og hvad det er for fælles mål, vi har.
Der er ikke nogen voksne mennesker, der har behov for at blive irettesat hele tiden. Jeg tror ikke på, at der er nogen mennesker, der møder ind på arbejde for at lave et dårligt stykke arbejde, for så skal de lave noget andet. Så er det jo en helt anden ledelsesstil, der skal til. Så er det jo vigtigt, at man taler med dem om det, og måske det er så bedre, at man hjælper dem med at komme ind et andet sted.
