Sommermenu oplevelse – med fantastisk udsigt over Mariagerfjord
Oplev Hobro kikkede ind på Bramselv Bakker en overskyet onsdag aften for at få en bid mad. En frisk kvindelig tjener bød velkommen og fik os til at føle os velkomne og i gode hænder. På vej ind i restauranten blev vi mindet om at Jim Lyngvild har haft en finger på det meste i de nyrestaurerede lokaler og et stort vikingeinspireret maleri pryder indgangen. Den betagende udsigt over Bramselv Bakker og Mariagerfjord kan nydes fra alle pladser i restauranten.
Restauranten kører i øjeblikket med en sommermenu hvor 3 retter koster 289.- og du får virkelig meget for pengene. Vi valgte fadøl til, en Volcano Classic fra Fur Bryghus på fad. En sodavand og kaffe til desserten. Regningen løb samlet op i 796 kr. for en gang virkelig velsmagende aftensmad og hygge krydret med den flotteste udsigt over grønne bakker og fjorden.
Forret:
Blinis med laksemouse
Hovedret:
Ballotine på kylling steget kartofler, syltede karotter, brændte løg, tanka saus
Dessert:
Brombær Brownie, kys, karamel
Den nuværende menu kører frem til den 12. juli hvor kokken igen vil skabe en ny madoplevelse ud over det sædvanlige.