Der er mange forskellige muligheder for at gæste Hobro og sove og spise godt. Tæt ved byen ligger Hobro City Camping Gattenborg. Udsigten – det fabelagtige panorama over Hobro og fjorden er i en klasse for sig – og så ligger campingpladsen
i gåafstand til byen ca. 10 min gang til Centrum af Hobro. Campingpladsen er i sig selv fin og ligger rigt kuperet med hyggelige
kroge og velanlagte solterrasser. Campingpladsen har høj kvalitet, og der er fokus på god service og nærvær.
Campingpladsen har selvfølgelig fine pladser til telt og campingvogn men også campere, ligesom der
er fine hytter.

Vil du gerne bo midt i naturen, er Campingpladsen Bramslev Bakker stedet. Campingpladsen ligger lidt uden for byen i den smukke natur i Bramslev Bakker og med udsigt over Mariager Fjord, som ligger lige nedenfor. I Bramslev Bakker ligger også Hotel Bramslev Gård, der byder på dejlige værelser, wellness, gourmet samt møde -og konferencefaciliteter. Bakkerne – Bramslev Bakker – blev fredet i 1933 og er et fantastisk dejligt område, og her vokser nogle af Danmarks største enebærbuske. Herregården har været i familiens eje siden 1951 og har beværtet gæster siden 1959. Det andet hotel, Hotel Amerika, ligger tæt på byen i Østerskoven. Hotellet hedder Amerika efter en mand, som i 1800-tallet udvandrede men vendte tilbage og byggede nogle huse. Når man fra Hobro skulle besøge ”amerikaneren” sagde man, at man skulle besøge ”Amerika”, deraf kommer navnet. 

At besøge Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro og skønhed. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Skoven er smuk på alle årstider men måske særligt i foråret, når anemoner lyser op under bøgens lysegrønne løv, og igen når efterårsfarverne flammer på skrænterne ned mod Danmarks smukkeste fjord. Uanset årstiden er naturoplevelsen altid intens på den smalle vej gennem skoven. 

Hotel Amerika åbnede i 2003 og er i dag et veludbygget hotel med 68 værelser, flere restauranter og gourmet, konference- og mødefaciliteter samt wellness-muligheder. Placeringen i skoven giver muligheder for forskellige mad- og skovture. Skoven er en del af oplevelsen ved at bo på Hotel Amerika. I og tæt på Hobro er der også mulighed for at overnatte privat på Bed & Breakfast-maner. Det kan man finde i oversigten over, hvor man kan spise og bo.

SPIS OG SOV GODT!

SOV GODT PÅ HOTEL!

HOTEL AMERIKA
Amerikavej 48
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 9854 4200
www.hotelamerika.dk

HOTEL BRAMSLEVGAARD
Bramslev Bakker 4
Valsgaard, DK-9500 Hobro
Tlf. +45 9851 2030
www.bramslevgaard.dk

SOV GODT PÅ CAMPINGPLADS ELLER VANDRERHJEM!

HOBRO VANDRERHJEM
Danhostel
Amerikavej 24
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 9852 1847
www.danhostelhobro.dk

HOBRO CAMPING
GATTENBORG
City Camp, Gattenborg 2
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 9852 3288
www.hobrocamping.dk

BRAMSLEV BAKKER CAMPING
Bramslev Bakker 

5, Valsgaard
DK-9500 Hobro
Tlf. 4029 5253
www.bramslevbakker.dk

SOV GODT PÅ BNB!

B&B V/GERDA OG
EGON ALBREKTSEN
Mariagervej 57
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 2533 0529
eller wilmas@live.dk

BELZOE B&B
Skibdalvej 43, Lindum
DK-8830 Tjele
Tlf. +45 5044 0488
www.belzoe.dk

LYNGHØJ B&B
Lynghøj 1
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 4045 8344
www.rhhobro.dk/lh

SNEHØJGAARD SLEEPING
Ølsvej 42
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 2343 3138/5188 0595
snehojgaard@gmail.com

B&B V/MARIE KJELDSEN
Ølskirkevej 6
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 9852 1263
Mail: marie@kimber.dk

SPIS GODT!

BIES RESTAURANT
Adelgade 26
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 9852 5298
www.biesrestaurant.dk

CAFE K
Sdr. Kajgade 8
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 9851 1850
www.cafek-hobro.dk

KAFFEBØRSEN
Adelgade 25 E
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 9852 5299

TEATER RESTAURANTEN
Theatertorvet 1
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 9852 1700
www.theaterrest-hobro.dk

DEN BLÅ FISK
Kulturkajen
DK-9500 Hobro
Tlf. +45 4052 1718